Papirtrommer med rødt bånd 5-pak
Delivery to Bring & GLS parcel shop for only DKK 45.
Description
Description
Små trommer mellem juletræets grene er julepynt med masser af tradition bag sig. Disse papirtrommer fra Juel & Brandt tager det velkendte motiv op i en flot udgave med røde og hvide mønstre, metallisk glimtende rødt trommebånd og rød snor til ophængning.
Trommer har hængt på danske juletræer siden 1800-tallet. Særligt omkring de slesvigske krige og efter 1864 blev trommer, trompeter og Dannebrog en del af juletræspynten, og siden har de små trommer fået en fast plads blandt hjerter, kræmmerhuse og anden klassisk julepynt.
Derfor er der også noget dejligt nostalgisk over at hænge papirtrommer på træet. De leder tankerne hen på barndommens juletræ og den pynt, man måske selv husker fra sine forældres eller bedsteforældres jul.
Hver tromme måler 5 cm i diameter og er forsynet med rød snor, så den er klar til at hænge på juletræet. Det metallisk røde trommebånd tilfører glans mellem grenene og giver den traditionelle papirtromme lidt ekstra spil.
Der medfølger 5 papirtrommer i en fin æske. En klassiker, der sagtens kan hænge side om side med både gammel arvet julepynt og årets nye julekugler.
Mål:
Diameter: 5 cm
Fremstillet i papir og karton.
Pakket med 5 stk. i en æske.
